Karl Kordovsky

Ove Christiansen: I ser mig ikke mere. En wienerdrengs historie. 204 sider. 2015. Forlaget Mellemgaard.

Fra anmeldelserne: Hans plejeforældre var bedsteforældre til denne bogs forfatter, ... hvis veldokumenterede skæbnefortælling er historieskrivning både på lokalt, nationalt og internationalt plan.

 "En letlæst personalhistorisk beretning, som krydret med samtidige fotos formidler et stykke danmarkshistorie, som der ikke har været meget fokus på" ...

" ... hele historien om hans liv, som forfatteren har efterforsket den, er fængslende beskrevet." Læs anmeldelser her

Efter 1. verdenskrig og Østrig-Ungarns sammenbrud kom et stort antal såkaldte wienerbørn til Danmark på besøg hos danske familier. En af disse wienerbørn, drengen Karl Kordovsky, kom i pleje hos familien Christiansen på Møn, indtil han vendte hjem i 1924.

Tilbage i Østrig blev han tysk statsborger efter "Anschluss" og i 1939 soldat i den tyske Værnemagt. Han deltog i invasionen af Holland, Belgien og Frankrig og kom senere til Ukraine på Østfronten, hvor han oplevede angreb fra russiske partisaner, var vidne til Holocaust og deltog i forsøget på at undsætte Stalingrad. I foråret 1944 vendte han tilbage til Danmark som del af besættelsesstyrken.

En aften i efteråret 1944 bankede det på døren hos familien Christiansen på Møn. Udenfor stod en soldat i den tyske værnemagt; det var deres tidligere wienerbarn. Det blev til en kort samtale i døråbningen. "I ser mig ikke mere", sagde soldaten, da han gik.

Efter to års blodig krig på Østfronten var han vendt tilbage til Danmark og fast udstationeret i den midtjyske by, Hammel. Her kom han i kontakt med den lokale modstandsbevægelse og traf en dansk pige. Kort før krigsafslutningen deserterede han og blev i landet.

Med udgangspunkt i et enkelt menneskes livsforløb bevæger bogen sig gennem et stykke europæisk historie: optakten til 1. verdenskrig, det østrigske kejserriges sammenbrud, wienerbørn i Danmark efter 1. verdenskrig, 2. verdenskrig, især på Østfronten, den tyske besættelse af Danmark og tyske flygtninge i Danmark efter 2. verdenskrig.

Således skulle bogen gerne give en oplevelse af, hvordan den lille historie er indgangen til den store historie og leve op til citatet i indledningen: ”Lokalhistorie er som en vanddråbe, hvori verdensbegivenhederne spejler sig”. Her skylder jeg tak til forfatteren Arne Gammelgaard, Hammel for at have gjort mig opmærksom på citatet, som han bruger i sin bog "Fælles fremgang".

Ønsker du at købe "I ser mig mere", klik her.

© Ove Christiansen, 2023.

Forfatteren Ove Christiansen. Læs mere her .

Foto: Karen Ahrenkiel, studie8.

Webmaster:Ove Christiansen.  www.ove-christiansen.dk

En europæisk historie

Billede fra min have.

Billede fra min have.

Denne side bliver normalt ikke brugt til politisk propaganda. Men det er ikke partipolitisk at tale om EU. 

Europas historie samles i historien om Karl Kordovsky. Den begyndte i kejsertidens Wien, oplevede kejserrigets sammenbrud efter nederlaget i 1. verdenskrig, Østrigs indlemmelse i Nazi-Tyskland, der gjorde Karl Kordovsky til tysk statsborger og soldat i den tyske Værnemagt. Som tysk soldat kom han til at deltage i erobringen af Holland, Belgien og Frankrig samt i angrebet på Ukraine i Sovjetunionen.

Karl Kordovsky kom ud på en lang europæisk rejse, der strakte sig fra Danmark ved Østersøen og til Ukraine ved Sortehavet og tilbage til Danmark, hvor den endte. Han blev en del af vores historie, og vi blev en del af hans rejse gennem Europa. Se en sang om Europa:

En sang om Europa


Den 4. maj 1945 kom budskabet om den tyske værnemagts kapitulation i Danmark, og Karl Kordovskys tid som tysk soldat i Danmark var forbi:  4. maj 1945 .


Se omtale af "The Capacity to Serve and Other Stories", klik her. Her ses også omtale af serien "Simonian Stories".

Del siden